Self-Service Business Intelligence (BI) - et begreb, der bliver talt om i mange datadrevne virksomheder. Self-Service BI giver forretningsbrugerne mulighed for selv at kombinere data fra forskellige kilder og (eksterne) databaser, og lave deres egne dashbords og rapporter.
Men hvem sikrer sig, at datakvaliteten består, og den viden og indsigt som bliver frembragt ikke er ”Fake News”? Behovet for hastighed i beslutningsprocessen har gjort, at vi underminerer behovet for styring, og selvudnævnte ”data scientists” kan skabe skræk og rædsel i enhver organisation med hang til fakta. Uden en strategi og ønske om solid Data Governance, risikerer man, at information bliver til støj, tillid til data bliver betvivlet, og Self-Service BI bliver til ”Fake News”.
Data løber løbsk
En CIO hos en af Accobats større kunder (en kunde, som vi har haft et langt og godt samarbejde med, og som igennem mange år har opbygget et centraliseret datawarehouse, så de på flere områder i organisationen kan tage temperaturen på forretningen og hurtigt reagere), har fortalt, at i jagten på, i endnu større omfang, at blive en datadrevet organisation, er den klassiske datawarehouse-tankegang blevet erstattet med et "dataselvbetjeningshelvede" og BI-siloer spreder sig nu internt. Det skaber mere frygt end fryd.
Grundlæggende kan man argumentere for, at dette ”selvbetjeningshelvede” er de nye regneark. Hvor vi for 15 år siden sad med hver vores regneark printet ud og diskuterede, hvem der havde sandheden, er disse nu blevet erstattet af vandfaldsdiagrammer og farverige lagkagediagrammer. Disse bliver nu delt og spredt rundt i organisationen hurtigere end fiberforbindelsen kan følge med. For jo nemmere det er at danne og dele et dashboard eller rapport på baggrund af et tilfældigt datasæt fra virksomhedens interne, såvel som eksterne datakilder, jo enklere og nemmere bliver det også at distribuere og dele fejltagelser.
Self-service BI giver helt sikkert også fordele i forhold til hurtig vidensdeling. Men det handler stadig om at indsamle, kvalitetssikre, berige og bearbejde data inden for en godkendt og understøttet ramme og arkitektur. Hos Accobat kalder vi det bedre brug af data.
Relaterede artikler
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på mere omkring hvad vi kan gøre for dig? Så ræk ud til os via formularen.
Læs mere om vores persondatapolitik.
ADRESSER
KONTAKT
+45 3211 1090