Ny teknologi virker kun ved forankring

Aldrig har data været et ”hottere” emne end nu. En hurtig søgning på emnet i relevante medier viser, at data, og vigtigheden af at anvende og arbejde med data, aldrig har været prioriteret højere i danske virksomheder. Det har samtidig aldrig været nemmere, hurtigere og billigere at komme i gang med at anvende data som et vigtigt strategisk aktiv og redskab. Dette skyldes blandt andet muligheden for “cloud-baseret Data Warehousing”.

Cloud-baserede datavarehuse drager særligt fordel af skalerbarhed. Virksomheder i alle størrelser kan altså skalere deres forbrug efter behov og budget. Det betyder, at I som organisation på dynamisk vis kan vokse i takt med den forretningsmæssige udvikling og den hastighed, I ønsker. Således er teknologien i jeres favør, når I beslutter jer for at arbejde med data. 

Alligevel afhænger succesen, hvad enten der er tale om et Business Intelligence- eller-Performance Management-projekt, i mindre grad af teknologi og i højere grad af ledelse, mennesker og virksomhedskultur. Mange danske virksomheder har i langt højere grad fokus på netop teknologien i et Business Intelligence-projekt, og ofte tror man fejlagtigt, at IT-afdelingen skal være tovholder derpå. Tankegangen og begrebsverdenen skal i langt højere grad flyttes og gentænkes, fra at se data som et teknologisk instrument, til i stedet at se det som et instrument der, på både strategisk og operationelt niveau, skal understøtte et ønske om at være en datadrevet organisation. Her spiller forankring og ”user adoption” en stor og måske afgørende rolle.

Selv de mindre Business Intelligence-projekter kan blive til en stor succes og give synlig værdi i en organisation. Omvendt risikerer selv de største og godt forberedte projekter, i værste tilfælde, at blive en fiasko, når der måles på forankring og ROI. Managementkonsulenter italesætter dette som fokus på ”outcome” fremfor ”output”. 

En af årsagerne til manglende outcome er et ofte fraværende fokus og plan for, hvorledes det sikres, at løsningen (data) skubbes ud i organisationen og skaber værdi på et operationelt niveau. Således ender man ofte ud med, at løsningen bliver anvendt af meget få personer i en organisation, fordi der ikke er prioriteret nok ressourcer på at skabe forankring. Der skal arbejdes målrettet med hver enkelt brugergruppe og personaer, hvad enten det er på strategisk, taktisk, eller operationelt niveau. 

For at sikre forankring og en høj user adoption, er der nogle afgørende elementer, man som organisation bør sikre sig er til stede og opfyldes. En af disse er ledelsesmæssig forankring.

Ledelsesmæssig forankring og accept er det måske vigtigste parameter for at opnå succes med et BI projekt målt på user adoption. Uden ledelsesmæssigt sponsorat og ejerskab er risikoen for at effekten af projektet ikke står mål med investeringen og forventningerne. Udgangspunkt bør være strategien understøttet af relevante handlinger. 

Et klassisk eksempel på ledelsesmæssig forankring er historien om Jan Carlzon – SAS´ koncernchef fra 1981 og 14 år frem. Eksemplet er faktisk så godt, at vi ofte genbruger det.

Da han overtog ledelsen af SAS, var det en virksomhed i krise, med store underskud til følge. Få år senere var meget forandret. SAS blev udråbt til Årets Flyselskab i 1985 og Bedste Passagerservice i 1987.

Hans filosofi var klar; uddelegering af ansvar og beslutningskompetence samt tydelige mål. Historien går på, at han fik en computer, hvilket ikke var et naturligt arbejdsredskab i begyndelsen af 80´erne, installeret på sit skrivebord, således han kunne holde øje med de aftalte mål (antal afgange og forsinkelser).