Min navn er Jørgen – Spørge Jørgen. Og jeg er BI Konsulent ved Accobat


Business Intelligence er et strategisk redskab. Men hvad er formålet med Business Intelligence? Data er ikke værdifuldt i sig selv. Problemet er selvfølgelig, at det kan være utrolig svært at få indblik i, hvad ens data egentlig fortæller og herefter at dele den viden med andre i organisationen. 

Business Intelligence handler ikke kun om at udtrække viden fra sine data, men også om at gøre viden tilgængelig for mennesker, som bør tage beslutninger baseret på data fremfor mavefornemmelser. Business Intelligence er derfor essentielt for forbedring af performance, reducering af omkostninger og omstrukturering, som giver mening. Kort sagt handler BI om at styre organisationen i den rigtige retning. Alle datadrevne organisationer bruger således data til at understøtte centrale aspekter af virksomheden. Lige fra Marketing til salg, produktion, Løn og HR bare for at nævne nogle.

De bedste BI-projekter starter dog med de rigtige spørgsmål. Men hvilke spørgsmål bør man stille inden et evt. projekt igangsættes? Enhver organisation ønsker svar på, om virksomheden opfylder de overordnede mål. Men også længere ude i organisationen ønskes der svar på mere operationelle mål så som:

  • Hvor mange timer har vi brugt på et givent projekt ifht. budget?
  • Hvor stor er vores salgspipeline i Q3?
  • Hvad er de mest hyppige årsager til nedbrud på vores produktionslinjer?
De helt afgørende spørgsmål enhver organisation, med hede drømme om at blive datadrevet og få svar på alverdens spørgsmål, bør stille sig indledningsvist er: Hvorfor? Hvad er formålet? og hvad vil vi bruge det til?


I Accobat har vi en proces, der hjælper kunden igennem en modnings- og afklaringsprocess og tester paratheden hos den enkelte organisation. Processen er illustreret i ovenstående model og vi vil i denne blog udelukkende beskæftige os med punkt 1 – "Formål".  Formål har til hensigt at udfordre organisationen inden et BI-projekt igangsættes, således vi sammen kan identificere succeskriterier for projektet. Ofte er et BI-projekt ikke en billig fornøjelse. Her tænker jeg ikke kun på konsulenttimer fra eksterne specialister, men også på nødvendig teknologiunderstøttelse og intern tid. Derfor er det altafgørende at få talt succeskriterier igennem, således at udbyttet langt overgår investeringen. 

Nogle af de overordnede spørgsmål der bør afklares og perspektiveres over inden en igangsættelse er;
  • Hvordan forestiller du dig at fremtiden ser ud, når vi er blevet data-drevet?
  • Hvornår ved vi at dette BI-projekt er en succes og giver værdi?
  • Hvordan måler vi værdien? 
  • Hvordan forestiller I jer, at løsningen kommer til at indgå i jeres beslutningsprocesser?
  • Hvad er de forretningsmæssige succeskriterier for projektet?
Ofte er det svære spørgsmål at svare på, og kan give anledning til svære og til tider ”ubehagelige” diskussioner. De kan tilmed i sidste ende være med til at revidere strategien og folkene bag. Men arbejdes der seriøst og professionelt med det, er gevinsterne ofte store.

Så en opfordring herfra - Spørg løs!

Relaterede blogs

En papkasse med ordene business intelligence as a service skrevet på
19. december 2022
Alt du bør vide om Business Intelligence as a Service
Et tomt klasseværelse med borde og stole i en cirkel
21. november 2022
Hvad var motivationen bag at vælge "Datadrevet Uddannelse" til Aalborg Handelsskole?
Se flere
Share by: