Hvordan laver du finansiel planlægning når fremtiden er uvis? 

Når omgivelserne er omskiftelige stiller det også krav om, at planlægningsmodellen er fleksibel og smidig at omstille. ”Smidig at omstille” kan opnås i en model, hvor proces-rækkefølgen nemt kan omstilles (eksempelvis var det tidligere salget, der var drivende for udviklingen - nu er det ressourceudnyttelse) eller hvor det at ændre beregningslogikker kan klares et centralt sted, og man ikke risikerer at overse logikker i et eller flere ”hjørner”.   

I takt med at planlægning i mindre grad er forudsigelig og kan baseres på historik, så bliver input fra forretningen mere og mere afgørende. Det kan være, man skal have input fra de ”forreste led” i salg eller bagud i forsyningskæden for at give et aktuelt billede af fremtiden. Her er det vigtigt, at man på en smidig måde kan involvere bidragsydere ved en model, der er forståelig (de forstår deres input og de resultater, de genererer), og hvor det er nemt at tage dem med i processen. En involvering fra de rette personer i forretningen sikrer også øget ’commitment’ til planlægningen.   

Ved at rette fokus på nøgleområderne hvor det primære tidsforbrug bliver lagt, så bliver øvrige områder mindre interessante. Det gør dog ikke, de kan udelades, da planlægningen derved vil blive ukomplet og usammenhængende. For at sikre et komplet og sammenhængende billede i planlægningen kan det være vigtigt at have gode funktioner til at fremskrive områder, der er stabile eller følger udviklingen i andre områder. Eksempler herpå kan være løn hvor bedste bud på fremtiden ofte er en fremskrivning af seneste løn eller en række omkostninger, hvor fremtiden kan estimeres ud fra historik og evt. justeres med en generel udvikling (+/- %-tillæg).    

En usikker fremtid giver ofte anledning til at overveje flere alternativer i planlægningen, hvor forskellige handlinger og deres effekter vurderes. Måden det gøres på kan variere, men kræver altid en stillingtagen til nogle hjørnesten som ”graden af central øvelse vs. decentralt input” og ”hvordan sikres flere gennemarbejdede scenarier uden at bruge for meget tid på udarbejdelsen”. Der findes ikke én rigtig måde for alle, men en succesfuld vej kræver en planlægningsmodel med gode muligheder for versionsstyring, mulighed for at justere udvalgte områder, mens øvrige områder beregnes afledt deraf samt en god planlægningsproces, der ikke er for ressourcekrævende.