Bedre brug af data kan afspejles på bundlinjen
Jysk Fynske Medier blev skabt den 1. januar 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, og er i dag Danmarks næststørste mediekoncern med 15 dagblade, 63 ugeaviser, 5 radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands.
Faktisk er de så ambitiøse omkring anvendelsen og udbredelsen blandt deres flere hundrede medierådgivere, at de har skrevet et ”Business Intelligence Manifest”, hvis klare formål er at give en klart defineret tilgang til, hvorfor og hvad det vil sige at arbejde med BI hos Jysk Fynske Medier.
Således siger Chef for Business Intelligence Morten Bek Madsen om projektet;
"Der er ingen tvivl om, at hvis vi vil klare os i konkurrencen om annoncørens marketingbudget imod blandt andre internationale konkurrenter såsom Google og Facebook, så bliver vi nødt til, i endnu højere grad end før, at anvende data i vores rådgivning ud mod vores kunder. Og vi kan se, at det hjælper… Vi leverer simpelthen et bedre produkt”
Accobats rolle i projektet er at hjælpe til at skabe yderligere værdi, ved at bistå Jysk Fynske Mediers eget team med at synliggøre den viden, der ligger gemt i de mange datapunkter, de samler op. Samtidig sikre at de altid har en fremtidssikret platform, der modsvarer de krav, en moderne organisation stiller til performance, skalerbarhed og sikkerhed.
Salgschef Morten Bek Madsen afslutter;
”Accobat har været en trofast samarbejdspartner i mere end 10 år, og de har en dyb viden om samspillet mellem teknologi og forretning, hvilket er med til at flytte og udfordre os. Uanset opgave stiller de det rigtige team af specialister til rådighed, hvilket skaber en tryghed i samarbejdet.”
Partner hos Accobat Anders Vogelsang Gallop glæder sig over samarbejdet;
”Vi er meget stolte og glade for vores lange samarbejde med Jysk Fynske Medier. Alt har ikke været rosenrødt hele vejen igennem – det er det i de færreste ”ægteskaber”. Men både Jysk Fynske Medier og vi har holdt ved – også når det enkelte gange har set svært ud. Det skyldes ikke mindst en troværdig og dygtig ledelse af BI teamet hos Jysk Fynske Medier. De er dygtige og fremsynede – og så stoler vi på hinanden og kan sige tingene, som de er - Det har jeg stor respekt for.
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på mere omkring hvad vi kan gøre for dig? Så ræk ud til os via formularen.
Læs mere om vores persondatapolitik.
ADRESSER
KONTAKT
+45 3211 1090