Slut med Excel i budgetprocessen hos Kvadrat A/S
Kvadrat har siden deres start i 1968 været ledende inden for tekstiler. Virksomheden er kendt for tekstiler til blandt andet møbelpolstring, vægtæpper og gardiner formgivet af kendte designere.
Nu er det slut med at forsøge at konsolidere 25-30 selskaber i Excel hos Kvadrat A/S.
Det har kostet for meget tid og for mange fejl for den store tekstilvirksomhed.
”Vi har fået gang i en systemunderstøttet budgetproces med Jedox, ” fortæller Finance Manager Laurent Weiler, der styrer budgetprojektet på hovedkontoret i Ebeltoft.
”Vi begyndte i august, hvor vi sammen med Accobats konsulenter byggede sales templates, der er skabeloner til indtastning af omsætning på brand og sælgerniveau. Siden byggede vi cost templates, der er vores skabeloner til indtastning af de samlede omkostninger. Det gør, at vi nu har et klart overblik over P&L, hvor vi blandt andet kan bore os ned i detaljer på segmentniveau, fx retail,” forklarer Laurent Weiler.
Fløj flyet, mens det blev bygget
Da budgetprocessen for 2016 var overstået var alle enige om, at det aldrig mere skulle foregå i Excel. ”Vi ville have en stærk softwareløsning til forecasting, planning og konsolidering, men vi kom lidt sent i gang, da vi havde kig på flere systemer,” siger Finance Manageren.
Valget faldt dog på Jedox. ”Det er fordi, det er en fleksibel løsning, der ikke er så tung og firkantet som andre systemer på markedet. Jedox er også et meget hurtigt system, der opdaterer hurtigt i vores datawarehouse, så data altid er friske.”
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på mere omkring hvad vi kan gøre for dig? Så ræk ud til os via formularen.
Læs mere om vores persondatapolitik.
ADRESSER
KONTAKT
+45 3211 1090