Valget blev taget i samarbejde med Accobat, der stod for implementeringen af den nye softwareløsning. ”Vi havde en række kriterier, budgetløsningen skulle opfylde. Først og fremmest skulle vi kunne bruge det til BI og rapportering, ” fortæller Marie Kjær Pedersen og uddyber: ”Tidligere var vores BI-løsning et Excel-ark, der havde forbindelse ned i en SQL-kube, som kun indeholdt salgsdata. Vores finansdata trak vi fra Navision (ERP-system, red.) og eksporterede så til Excel. Det var alt for omstændeligt. For det andet ønskede vi en løsning, der kunne hjælpe med finansiel planlægning – en disciplin som vi også tidligere håndterede i Excel og en forældet CPM-løsning, der ikke ville overleve en opdatering af vores Microsoft-systemer. For det tredje havde vi brug for en løsning, der kunne håndtere vores finansielle konsolidering”.
Hamlet Protein lagde også vægt på, at en løsning skulle være brugervenlig, nem at administrere og passe ind i deres eksisterende Microsoft-strategi. ”Og Prophix kan det hele,” siger FP&A Manageren.
IT-projekt i højt gear
Marie Kjær fortæller, at Accobat stod over for en krævende opgave i forbindelse med implementeringen. ”Hamlet er en kompleks forretning med fluktuerende prisstruktur, så vi kunne ikke nøjes med en standardløsning.”
Accobat skræddersyede en løsning til Hamlet, og det var især under byggefasen, at Accobat udmærkede sig, forklarer Marie Kjær. ”Det gik meget hurtigere end forventet for et IT-projekt af den kaliber. Det var vi meget tilfredse med.”